Foredrag
Lorem ipsum dolor sit
Jeg har i en årrække fungeret som fonds-, forenings-, fagforenings- og virksomhedsrådgivere for både a- og b-siden. Rådgivning og afrapportering foregår altid i fortrolighed.
Rådgivningen omhandler:
Strategiudvikling for fonde, foreninger og virksomheder.
Svære kommunikationsopgaver og krisehåndtering.
Kompleks problemstillinger, hvor der er behov for analyse, struktur og retning.
Fra Flexicurity til Flexisme – den succesfulde formel for fiasko
Foredraget tager udgangspunkt i vores berømte arbejdsmarkedsmodel – den såkaldte danske model – og den enorme forvandling, den har gennemgået de senere år. På rekordtid har vi fået en tavshedskultur, hvor man bare skal være positiv og robust. Resultatet er, at mange oplever, at deres ytringsfrihed er kommet under pres, og at de ikke længere kan gå til deres ledelse og ytre kritik. Det betyder, at der ikke handles med rettidig omhu – og Rasmus Willig betegner denne udvikling som den succesfulde formel for fiasko.
Foredraget tager udgangspunkt i bogen Flexisme, som er baseret på Rasmus Willigs og Anders Ejrnæs’ forskning.
Rasmus Willig forklarer de bagvedliggende strukturelle årsager til, hvorfor vi har fået en tavshedskultur, der går ud over det psykiske arbejdsmiljø og fremkalder stress i et omfang, vi ikke har set tidligere. Og hvorfor vi ser den ene skandale efter den anden på både offentlige og private arbejdspladser.
Bogens analyse og konklusion bliver foredragets afsæt: At et dårligt psykisk arbejdsmiljø er med til at anskueliggøre en historisk udvikling fra flexicurity over flexploitation til flexisme. Det er alle begreber, som Rasmus Willig vil forklare i foredraget. Vi har bevæget os fra en kritisk attitude over en positiv til en robust attitude.Foredraget er et must for alle arbejdsmarkedspartnere og for alle moderne arbejdspladser.
Acceleration og resonans
Det går stærkt i vores moderne arbejdsliv, og flere bliver stressede og har en fornemmelse af at gå op ad en nedadgående rulletrappe. Der er mange betegnelser for vores samfund såsom informationssamfund, netværkssamfund og klassesamfund, men højhastighedssamfundet er en passende beskrivelse af et samfund, hvor vi hele tiden har en fornemmelse af at være bagud og ikke længere sætter dagsordnen.
Foredraget giver en introduktion til Hartmut Rosas accelerations- og resonansteori, som er den mest anerkendte sociologiske teori om og diagnose af vores samtid. Rasmus Willig har skrevet introduktion til Hartmut Rosas første bog på dansk med titlen Fremmedgørelse og acceleration.
Anerkendelse
Anerkendelsesbegrebet har sneget sig ind alle steder, også i familie- og arbejdslivet, men hvorfor er det blevet så centralt et begreb? Intentionen om at skabe et sundt arbejdsmiljø med flere glade medarbejdere har været god, men måske leder den anerkendende tilgang i virkeligheden til noget helt andet.
I foredraget tages der afsæt i Frankfurterskolen og professor Axel Honneths arbejde, der er berømt for videreudviklingen af den såkaldte kritiske teori og sine skarpe og kritiske diagnoser af samfundets udviklingstendenser.
Foredraget går i dybden med anerkendelsesteorien, så den bliver tilgængelig for alle, og bruger den til at diskutere den i forhold til andre teorier, og så forskellige fænomener som X-factor, månedens medarbejder og de sociale medier kommer til at stå i et helt andet lys.
Rasmus Willig har studeret hos Axel Honneth og introducerede hans forfatterskab på dansk.
Afvæbnet kritik
Foredraget tager udgangspunkt i bogen Afvæbnet kritik, som strøg ind på bestsellerlisten. Bogen er baseret på 7 års forskning og indsamling af svar på kritik blandt offentligt ansatte som lærere, sygeplejersker, politibetjente, socialrådgivere og pædagoger, når de gik til deres ledelse med kritik.
I foredraget forklarer Rasmus Willig de bagvedliggende strukturelle årsager til kritik i virksomheder og organisationer, og analyserne er skræmmende, enkle og desværre overbevisende, men også tragikomiske og giver altid et godt grin.
Foredraget tager afsæt i bogens analyser og bidrager til at anskueliggøre en historisk udvikling fra en kritisk attitude over en positiv til en robust og resilient attitude. Som en interviewperson forklarede under bogens tilblivelse: ”Før havde vi medbestemmelse, så kom vi på medhør, og nu skal vi bare være medgørlige.”
Den bæredygtige stat
Klimadebatten raser, og alle ved, at der skal gøres noget nu, hvis vi skal nå i mål. Men det er svært at omstille sig til en ny virkelighed, og der går ikke lang tid, før flere virksomheder skal til at aflægge et komplet etisk og grønt regnskab, hvis de skal overleve, for det spås, at forbrugsadfærden vil ændre sig radikalt.
Det er forventeligt, at langt flere virksomheder, i takt med at klimakrisen tager til, vil stå med en bevisbyrde i offentligheden, så hvordan kan virksomheder, organisationer, store som små, tilpasse sig konkret og være i stand til at aflevere et retvisende grønt regnskab?
Store kriser afføder altid kritik, og de, der bliver skydeskiver for kritik, vil som hovedregel ofte stå med et forklaringsproblem. Klimakrisen er anderledes, for det er svært at snige sig udenom, da der ikke længere bare er tale om forskellige holdninger, som brydes, men om et naturvidenskabeligt faktum, som alle de kommende år skal forholde sig til.
Foredraget tager udgangspunkt i Rasmus Willigs tre klimabøger: Hvad skal vi svare?, Den Bæredygtige stat og Vi ved det jo godt.
Foredraget er uden omsvøb og går lige til pointen. Hvorfor er det så svært, og hvad skal der gøres konkret?
CSR- og ESG-strategi og konkret handling
Foredraget tager udgangspunkt i min tid som CSR-chef for biotekvirksomheden Gubra, der har vundet flere grønne priser for sin progressive CSR-strategi. Gubra går i CO2-negativ, dvs. binder mere CO2, end virksomheden udleder. Men hvordan gør man det og med hvilken strategi og hvilke virkemidler?
Foredraget peger på de strategiske muligheder og på konkrete tiltag, som straks kan bidrage til at reducere arbejdspladsens CO2-aftryk og til at forøge biodiversitet og arbejdsglæde.
En grøn omstilling kan synes svær, men der er mange lavthængende frugter – og ofte er der nemme besparelser at hente. Den grønne omstilling giver også mening i en tid, hvor mange arbejdspladser oplever et stort meningstab. I de fleste tilfælde er der faktisk kun tale om win-win-situationer.